Plisse pvc uden stativ
Har du et stativ, hvor skærmen er blevet gul, misfarvet eller gået i stykker? Så kan du beholde stativet og skifte selve skærmen ud.
Det her er et stykke plisséfoldet PVC uden ramme. Det foldes ud og sættes på dit eget stativ, og det er stativet, der bestemmer formen.
Derfor kan vi kun oplyse sidelængden. Top- og bundmål afhænger af, hvilket stativ du sætter den på. Og netop det er fordelen: du får præcis den samme form som den skærm, du har i forvejen, fordi den sidder på det stativ, den skal.
Sådan måler du: mål sidelængden på din gamle skærm, altså den skrå kant fra top til bund. Det er det mål, du bestiller efter. Vi har 13 størrelser fra 11 til 45 cm.
Vigtigt: stativet medfølger ikke. Du skal have det i forvejen. Mangler du et komplet sæt, så se Plissé hvid PVC med stativ, hvor skærm og stativ følges ad og er klar til brug.
Bemærk også: skærmen ser cremefarvet ud sammenfoldet, men bliver helt hvid, når den foldes ud på stativet.
PVC er slidstærkt og holder formen længe. Overfladen er glat og kan tørres af med en fugtig klud, modsat stofskærme der samler støv.
Se alle vores plisséskærme
- Mærke: Alpe Design
- Farve: Hvid
