G9 pærer
G9 er den lille stiftpære med to flade ben. Den sidder i rigtig mange designlamper, væglamper og lysekroner — ofte flere pærer i samme armatur.
Halogen G9 blev taget af markedet i september 2023, og derfor skifter mange til LED nu. Vi har begge dele, så du kan vælge selv.
Vær opmærksom på dæmpning. Har du en lysdæmper på kredsen, skal pæren være dæmpbar — og dæmperen skal være egnet til LED. Gamle dæmpere beregnet til halogen kan give flimmer eller summen.
Skal du skifte flere pærer i samme lampe, så tag dem alle på én gang og med samme farvetemperatur. Blander du 2700K og 3000K i en lysekrone, kan man se det.
Kan du ikke finde den, du skal bruge? Vi kan skaffe langt flere typer, end der står på siden. Send os et billede af den gamle pære på info@lampetorvet.dk, så undersøger vi, om vi kan skaffe den.
