R7s stavpærer
R7s er den lineære stavpære med en fatning i hver ende. Den sidder i uplights, arbejdslamper, byggelamper og en række ældre gulvlamper.
Det er en af de typer, mange får at vide ikke findes længere. Men de gør, og vi har dem på lager.
Mål længden, før du bestiller. R7s findes i flere længder, og de er ikke udskiftelige. De to almindelige er 78 mm og 118 mm — vi har begge. Mål fra kontakt til kontakt på den gamle pære.
Pæren bliver meget varm under brug. Sluk lampen og lad den køle af, før du skifter, og rør ikke ved glasset med fingrene — fedt fra huden kan få pæren til at brænde ud før tid.
Kan du ikke finde den, du skal bruge? Vi kan skaffe langt flere typer, end der står på siden. Send os et billede af den gamle pære på info@lampetorvet.dk, så undersøger vi, om vi kan skaffe den.
